Menu
Jens Meyer Atkins

Gruppeleder

Jens Bøttcher Meyer, Spor & Anlæg

 

I 2009 blev Jens Bøttcher Meyer ansat som studentermedhjælper i Spor og Anlæg. Han blev fuldtidsansat i 2011 efter at have færdiggjort sin uddannelse som civilingeniør fra DTU. I dag er han gruppeleder i Spor og Anlæg og dybt engageret i projektet omkring den nye bane København – Ringsted.

 

Hvorfor valgte du at søge arbejde i Atkins?

Jeg valgte Atkins, fordi det – efter min overbevisning – er den rådgiver i Danmark, som har størst viden om jernbane, hvilket jeg vurderede ville give mig en god start på karrieren.

Hvordan beskriver du, hvad du laver til venner og familie?

Jeg er fagleder for den disciplin, der står for design af banens linjeføring. Det vil sige, at det er vores team, der finder det optimale forløb af jernbanen. Vi medvirker i udvikling af nye komponenter, i forbindelse med at man ønsker, at tog skal køre med højere hastighed i fremtiden. Det kunne fx være udvikling af nye sveller, beskyttelsesskinner m.m.

Hvilke projekter arbejder du på p.t.?

Jeg arbejder på ’Ny bane København – Ringsted’ – Danmarks nye og første højhastighedsbane, der anlægges fra København til Ringsted. Her er der behov for at være innovativ og tænke på en ny måde, idet vi i Danmark ikke har store erfaringer med højhastighedsbaner.

Derudover er jeg ressourceudlånt til Banedanmark, hvor jeg fungerer som assisterende projektleder i forbindelse med de indledende undersøgelser af helt nye banestrækninger, fx Ny bane til Billund og Ny bane til Aalborg Lufthavn.

Hvordan har din karriere udviklet sig i Atkins?

Jeg startede som projekterende ingeniør med at projektere spor og linjeføring, men har for et par år siden fået muligheden for at varetage rollen som fagleder / gruppeleder. Det vil sige, at jeg nu er ansvarlig for den gruppe fra min afdeling, som bidrager til de forskellige projekter.

Hvilken af Atkins’ tre karriereveje – projektvejen, linjevejen, specialistvejen – følger du?

Jeg følger linjevejen, da jeg i høj grad motiveres af at motivere andre. Derfor går jeg også på en videregående lederuddannelse på DTU.

Hvordan oplever du kulturen i Atkins?

Vi har et godt kollegialt sammenhold, og i min afdeling arrangerer vi løbende arrangementer uden for arbejdstiden. Det kunne fx være at komme ud at køre gokart, bowle eller tage til ølsmagning.

Det – der efter min mening gør Atkins til et godt sted at arbejde – er den store faglig viden inden for mit område, og at vi har et godt kollegialt samarbejde i vores team.

oerestadtog1

Baneprojekter

Vi er med til at realisere tidens mange spændende baneprojekter.

>Læs mere
medarbejder1

Specialist, risk

Som nyuddannet besøgte Marta Puton Atkins’ stand på DSE Messen på DTU. Det førte til et job inden for et – for hende – helt nyt og meget interessant område – risk management.

>Læs mere
JensJakobsen20161011

Projektleder

Jens Jakobsen har mange år bag sig som projektleder med speciale i broprojekter. Han er glad for at være et sted, hvor alle er opsatte på at aflevere et godt produkt og bidrage med deres specifikke viden.

>Læs mere
Chenar Batol, Atkins

Specialist, Spor

Under sin uddannelse som teknisk designer blev Chenar Batol ansat som elev i Atkins. Her fandt hun hurtigt ud af, at hun hellere ville være ingeniør. Nu er hun ingeniør og rådgiver i Spor & Anlæg.

>Læs mere
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok