Menu
job, SNC-Lavalin Atkins

Ambitiøs og erfaren projektleder til broprojekter

Brænder du for projektledelse med brofagligt aspekt? Og har du lyst at være med til at løfte nogle af vores mange spændende projekter på broområdet og tværgående infrastrukturprojekter? Så er du måske præcis den projektleder, vi søger til Broer og Konstruktioner hos Atkins.

 

Ansøgningsfrist: 1. juni 2019 Arbejdssted: Ørestad eller Horsens.

Som projektleder i Broer og Konstruktioner får du ansvar for at lede nogle af vores spændende og alsidige broprojekter. Du vil dels blive tilknyttet nogle af vores broprojekter i Danmark, hvor du kommer til at samarbejde med kolleger på tværs af de danske kontorer, dels fungere som fagprojektleder på tværfaglige projekter og koordinere med projektgrupper med kolleger i Storbritannien, Mellemøsten, USA, Hongkong og Indien.

Broer og Konstruktioner er er lokaliseret henholdsvist i København og Horsens. Dit arbejdssted vil være en af disse kontorer efter nærmere aftale. Tilsammen er vi omkring 45 rådgivere, projektledere og specialister, som arbejder med design, projektering, tilsyn, byggeledelse samt drift og vedligeholdelse af broer, tunnelkonstruktioner m.m. I øjeblikket arbejder vi på flere af de større danske infrastrukturprojekter, bl.a. forberedelse til elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Lindholm og Sporfornyelse mellem Roskilde og Kalundborg, som involverer omfattende broarbejde.

Din baggrund og kompetencer

Du er den helt rigtige til jobbet, hvis:

  • Du har over 7 års praksiserfaring som projektleder eller projekteringsleder med erfaring på broområdet
  • Du har en stor brofaglig viden, primært inden for brorenovering
  • Du har god forretningsforståelse
  • Du har et stærkt samarbejdsgen
  • Du er god til at kommunikere, lytte og skabe en god dialog med alle
  • Du er handlekraftig og resultatorienteret
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt
  • Du har et godt netværk i branchen
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt som projektleder
  • Du har lyst til at blive del af en af verdens førende infrastrukturrådgivere og samarbejde med kolleger på tværs af landegrænser
  • Du vil gerne bidrage til et godt arbejdsmiljø med vægt på samarbejde, tillid og godt humør.

Høj faglighed og et godt kollegialt miljø

Hos os får du et spændende og udfordrende job, som både byder på afvekslende opgaver og gode karrieremuligheder. Vi har en personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling, og vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, bl.a. med en god flekstidsordning.

I afdelingen får du engagerede kolleger med et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi gerne også mødes og har det sjovt sammen uden for arbejdstiden. I det daglige har vi en uformel arbejdsform og et dynamisk arbejdsmiljø med stor medindflydelse på at tilrettelægge egne opgaver.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frederik Birkedal Wagner, tlf: 5251 9705, frederik.wagner@atkinsglobal.com eller gruppeleder Ditte Beier, tlf.: 5251 9442.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den 1. juni 2019 til: job-dk@atkinsglobal.com Husk at skrive i emnefeltet: ’Projektleder, Broer og konstruktioner’.

Inden du søger stillingen, vil vi bede dig om at læse SNC-Lavalins Privacy Notice (Recruitment), der forklarer, hvordan SNC-Lavalin Atkins som dataansvarlig behandler og beskytter personoplysninger indsamlet i forbindelse med din ansøgning.

Lidt mere om os

SNC-Lavalin Atkins er en af verdens største infrastrukturrådgivere, og vi er en anerkendt rådgiver i Danmark. Her i landet tæller vi ca. 470 specialister, rådgivere og projektledere med stor viden og passion for vores felt. Vi arbejder hver dag for at sikre en velfungerende infrastruktur i den fysiske såvel som den digitale verden. Dermed skaber vi grobund for intelligente og bæredygtige mobilitetsløsninger, som bliver stadigt mere vigtige for os og vores samfund. Vores danske kontorer er placerede i København, Aarhus, Horsens og Esbjerg. Læs mere om os her

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok