Menu
Job, SNC-Lavalin Atkins

Erfaren hydrolog til klima- og forsyningsprojekter

Har du en baggrund som hydrolog, og har du interesse for klimasikring og forsyning? Så læs videre her.

 

Ansøgningsfrist: Snarest. Arbejdssted: Aarhus eller Horsens.

Vand- og afvandingsgruppen i Atkins søger en erfaren seniorkonsulent/projektchef til udvikling af forretningsområder inden for klimasikring og forsyningsteknik. Vores Vand- og afvandingsgruppe består af 10 ingeniører og biologer med stærke kompetencer inden for håndtering af vand på og under terræn. Gruppens kernekompetencer ligger inden for naturgenopretning, afvandingsopgaver, klimatilpasning og miljøvurdering, men vi søger konstant at udvikle vores kompetencer og forretningsområder og jagter innovative løsninger på nye og kendte problemstillinger. Gruppen bistår Atkins’ øvrige fagområder med projektering af afvandingsløsninger fra vej og bane og har hertil en mindre opgaveportefølje inden for forsyningsteknik og klimasikring, som vi ønsker at udvikle. I den forbindelse har gruppen en veletableret plads og stærke kompetencer i markedet for naturgenopretning af vådområder og vandløb.

Som den ideelle kandidat til stillingen har du:

  • +10 års erfaring med fagledelse og projektledelse i rådgiverbranchen
  • Stærke kompetencer inden for hydrologisk modellering i MIKE-programmerne og gerne Infoworks
  • Lyst til at lære fra dig og udvikle og inspirere et ungt, kompetent team inden for et forretningsområde, der rummer store muligheder
  • Relevant erfaring inden for klimatilpasning og regnvandshåndtering, herunder LAR, strømningsveje, bassiner, forsinkelse af vand, pumpestationer mv.
  • Relevant erfaring inden for forsyningsteknik, herunder separatkloakering, byggemodning og udledningstilladelser.

Arbejdsstedet er vores kontorer i Aarhus eller Horsens.

Vi lægger vægt på at have et meget tæt internt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens forskellige kompetencer. Desuden lægger mange af vores opgaver op til samarbejde på tværs af fagområder inden for vores store organisation eller med eksterne samarbejdspartnere. Således vil du komme til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper.

Gode karrieremuligheder og et stærkt fagligt miljø

I vores Vand- og afvandingsgruppe kommer du til at spille en vigtig rolle i spændende og krævende miljø- og infrastrukturprojekter med stor samfundsmæssig betydning. Du vil blive omgivet af kompetente og engagerede kolleger og opleve en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling.

På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger. Hver især har vi et stort ansvar for og indflydelse på egne arbejdsopgaver. Dagligdagen er præget af et uformelt miljø og skiftende projekter, der også kan give adgang til internationale udfordringer. Endvidere har vi attraktive løn‐ og ansættelsesvilkår, som understøtter en god balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgning og mere information

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte gruppeleder for Vand- og afvandingsgruppen:
Jonas Ribergaard Rasmussen på 52 51 98 52, jonas.rasmussen@atkinsglobal.com.

Send din ansøgning og dit cv snarest muligt til: job-dk@atkinsglobal.com Vi indkalder løbende til samtaler. Mærk ansøgningen: ’Hydrolog – Vand og Afvanding’.

Inden du søger stillingen, vil vi bede dig om at læse SNC-Lavalins Privacy Notice (Recruitment), der forklarer, hvordan Atkins som dataansvarlig behandler og beskytter personoplysninger indsamlet i forbindelse med din ansøgning.

Lidt mere om os

Atkins er en del af SNC-Lavalin koncernen og en af verdens største infrastrukturrådgivere. Her i landet er vi ca. 470 specialister, rådgivere og projektledere, som arbejder for at udvikle en velfungerende infrastruktur i den fysiske såvel som den digitale verden. Vi er stolte af at være med til at udvikle intelligente og bæredygtige løsninger, som baner vejen for en fremtid, som bliver mere grøn og digital. Vores danske kontorer er placerede i København, Aarhus, Horsens og Esbjerg. Læs mere her

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok