Menu
Aarhus Letbane

3 ting kommunen bør overveje, når en ny letbane er på vej

Hvilke erfaringer er vigtige at tage med fra etableringen af Danmarks første letbane i Aarhus – når andre kommuner skal give sig i kast med letbaneprojekter gennem deres egne byer?

 

Det var emnet for en temadag i marts, hvor Atkins / SNC-Lavalin inviterede repræsentanter fra hovedstadens nye letbanekommuner til Aarhus. I Aarhus stod repræsentanter fra Aarhus Kommune og Aarhus letbane klar til at give et indblik i deres erfaringer fra anlægsprojektet. Her er tre af de centrale pointer fra temadagen fortalt af projektchef Birger Christensen og chefspecialist Stig Vilsen, som stod bag arrangementet.

# 1 Letbane gennem by kræver komplekse løsninger

At tilføje et helt nyt element i bymiljøet – som en letbane jo er – vil påvirke byen både på kort og på lang sigt, og der vil uundgåeligt være nogle komplekse udfordringer i forhold til integrationen med den øvrige trafik og infrastruktur.

Et konkret eksempel fra Aarhus er krydset i bunden af Randersvej, som er et af Aarhus’ travleste kryds. Midt i netop dét kryds har Aarhus Letbane fundet sin helt egen vej – både der hvor letbanesporene er tydelige – og under asfalten, som man ikke umiddelbart kan får øje på. Her er en anden verden af ledninger, som af forskellige praktiske og historiske årsager har deres placering på kryds og tværs – og det skal der tages højde for.

– Netop i dette kryds var det nødvendigt, at der blev tænkt, gennemtænkt og gentænkt for at få alle løsninger til at gå op. Trafikken skal glide til mindst mulig gene og fare for trafikanter, fodgængere og cyklister, samtidig med at den store projekteringsopgave, som det er at bygge en letbane midt i et storbykryds, skal løftes. Der har været behov for pragmatiske løsninger, der sommetider har udfordret den håndbog, der ellers var skrevet forud for, at letbanearbejdet gik i gang, fortæller Birger Christensen.

Kompliceret kryds

# 2 Find den gyldne middelvej mellem teknik og æstetik

En anden vigtig pointe er, at taler man strøm og teknik til letbanen, skal arkitektur og æstetik tages med i regnestykket. Banen skal naturligvis leve op til alle sikkerhedsmæssige og tekniske krav. Men byens borgere skal også kunne holde ud at se på master og skinner mange år frem i tiden.

– Det er selvfølgelig lidt af en kunst at finde balancen mellem det tekniske og det æstetiske på et stort projekt med så mange forskellige involverede interessenter og faggrupper – fx vejingeniører, landskabsarkitekter, teknikere m.m. – der sammen skal finde kompromiser mellem det tekniske og det arkitektoniske – samt de økonomiske og tidsmæssige rammer. For at sikre det, skal kommunen være velforberedt og tydelig i sin kommunikation omkring krav til entreprenør og letbaneselskab. Det kræver, at man har de rigtige ressourcer med på holdet, siger Stig Vilsen.

– Og der skal tænkes langsigtet. Hvordan vil vi have, at byen skal se ud om 20 eller 30 år? Letbanen er en størrelse, man ikke bare flytter på et senere tidspunkt. Derfor skal der tages højde for fremtidens trafikstrømme og ønsker til byudvikling.

# 3 Det gode naboskab er altafgørende

Aarhus Letbane har løbende været i dialog med de naboer, som blev berørt af byggeriet, så de kunne følge dets fremdrift eller forsinkelse. Det var en af de erfaringer, Birger Christensen delte på temadagen i Aarhus.

– Kommunikation og forventningsstyring er altafgørende. Selvom der bliver gjort store anstrengelser for at undgå gener, vil der uundgåeligt være steder, hvor det vil støje mere end andre.

– Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem kommune, entreprenør og letbaneselskab omkring rettidig kommunikation til borgerne og et beredskab, når der opstår nogle uforudsete situationer, så de berørte får forklaret, hvad der sker hvornår, og hvorfor man vælger at gøre, som man gør, siger Stig Vilsen.

Det lyder måske banalt, men ikke desto mindre er tydelig kommunikation også af afgørende betydning, når det gælder skiltning og trafikomlægning.

– Skiltningen skal tydeligt vise, hvor, hvorfor og hvor længe, der er spærret, samt hvem der bygger. Samtidig skal skilte og afspærringer fremstå pæn og ordentlig i bybilledet, slutter Stig Vilsen.

Nabosamarbejde gælder også i forhold til de nærliggende kommuner.

– Projektorganisationen i Aarhus har et tæt og godt samarbejde med omegnskommunerne i Odder, Syddjurs, Norddjurs og Hinnerup, som er de kommuner, der også får glæde af letbanen i de kommende år. Dem har Aarhus Letbane sørget for at inddrage hele vejen. Det handler både om at samarbejde om processerne vedrørende indkøb af udstyr til stationer, så det bliver ensartet, og så man sammen sparer penge – og om at lære af hinanden, fx i forhold til belysning og sikkerhed, slutter Birger Christensen.Birger Christensen

Få flere råd om etablering af ny letbane  

Vil du gerne høre mere om etablering af nye letbaner, så er du velkommen til at kontakte Birger Christensen på 52 51 98 60, birger.christensen@atkinsglobal.com.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok