Menu
Atkins, klima og miljø

Atkins opruster markant inden for miljø- og klimarådgivning

Miljø og Klima Vest AarhusMed ansættelsen af syv eksperter inden for vandløb, vådområder og naturgenopretning fordobler Atkins Danmark med et slag sin specialafdeling for miljø- og klimarådgivning. De nyansatte kommer fra tidligere ansættelser i ALECTIA og er primært tilknyttet Atkins’ kontor i Aarhus.

 

”Der er en sund efterspørgsel i kommuner, statslige myndigheder og forsyningsselskaber på rådgivning og løsning af miljørelaterede opgaver. Vi har gennem et stykke tid søgt efter de rette profiler til at udvide vores miljø- og klimaafdeling og har nu været så heldige, at vi nu har kunnet ansætte en større gruppe af medarbejdere på én gang”, fortæller afdelingschef for Transport, Environment and Design, Anders Kaas.

De nye medarbejdere er især velbevandrede inden for rådgivning om vandløb, vådområder og naturgenopretning og vil supplere Atkins Danmarks store erfaring med blandt andet helhedsorienteret miljørådgivning, VVM-redegørelser, miljøvurderinger, myndighedsbehandling i forbindelse med anlægsprojekter, samt klimatilpasning i bred forstand.

”Vores nye gruppe er allerede i gang med at løse en række opgaver på kommunalt niveau inden for bl.a. genslyngning af vandløb og etablering af vådområder og lavbundsområder. Denne type opgaver kommer der nok til at være flere af med baggrund i de krav, der stilles til kommunerne om at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. I tillæg til disse opgaver skal den nye gruppe også bidrage til at løse opgaver på Atkins’ øvrige områder inden for miljø- og klimarådgivning,” siger gruppeleder for Miljø & Klima Vest, Rasmus Bang.

02_Nyhed_Atkins_Vandlobsprojekt

 

På billedet øverst til højre er Atkins’ nye miljøgruppe; Miljø & Klima Vest; ved kontoret i Europahuset i Aarhus.

Et af Atkins’ nye vandløbsprojekter er ved den gamle Mellemmøllen i Klitmøller. Her skal Atkins på vegne af Thisted Kommune sikre faunapasse ved den gamle vandmølle. Selve møllen er for længst væk, men vandløbet er stadig opstemmet og løber ud over et 4 m højt stenstyrt, som udgør en totalspærring i vandløbet.

 

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok