Menu
Intelligent mobility hos Atkins

Intelligent mobility: Hvad kommer til at ske i 2017?

Lige nu er interessen for intelligent mobility enorm – smarte, brugerorienterede transportløsninger, selvkørende biler og brug af data, som skaber individualiserede tjenester – så vi i stedet for transport, nu taler om mobilitet. Men i morgentågen kl. 8.00 på Ring 3 eller i s-toget mod Hovedbanen kan man godt få tanken, at vi er langt fra lever i en højteknologisk smart city.

 

Så hvad sker der lige nu, og hvad er realiserbart på den korte bane inden for intelligent mobility? Her giver ansvarlig for intelligent mobility hos Atkins, Lee Woodcock, sine bud på de næste skridt i udviklingen.

Brug af data og visualisering: I år og de kommende år vil den ene nye platform dukke op efter den anden. Data er utvivlsomt livsnerven i moderne transportsystemer og afgørende for, at vi kan få det fulde udbytte ud af de nye transportordninger, mobilitetsløsninger og individualiserede tjenester. Det bliver interoperabilitet – altså systemernes evne til at arbejde sammen om de fælles opgaver – som kommer til at drive udviklingen hen imod ’platform as a service’, som virkelig kan omvælte eller disrupte måden, vi i dag planlægger og driver den offentlige transport i byområder over hele verden.

Hvordan kan innovative it-løsninger og geodata mindske trafikale gener, mens en ny letbane er under opførelse? Det undersøger Atkins sammen med IBM i et pilotprojekt for Loop City.

Rejseplanlægning: Vi kommer til at opleve en nedbrydning af grænserne imellem de forskellige transportsystemet via udbredelsen teknologiløsninger, der går på tværs af transportformer og -udbydere. Nye betalingssystemer med kontobaserede billetsystemer vil betyde nemme og gnidningsfrie passagerrejser. Det vil samtidig betyde, at vi i stedet for at skulle håndtere forskellige apps og kort, får én konto til dig selv eller familien – i skyen.

Læs white paper om journey management

Forbundne og førerløse køretøjer: På dette område er der virkelig sat kul under forskningen og udviklingen over hele verden, så det kan være svært at følge med i de seneste lanceringer af nye projekter og demonstrationer af nye teknologiske løsninger – hvilket selvfølgelig er godt nyt for transportområdet og i sidste ende forbrugeren. Men der er alligevel et stykke vej, før biler kører på vejen helt uden fører. Jeg er imidlertid overbevist om, at vi i det kommende år vil se den første fuldskala-implementering af et ’connected’ køretøj, der altså er forbundet med hinanden og den omgivende infrastruktur.

Læs white paper: Connected & Autonomous Vehicles

Se video om VENTURER-projektet med forsøg med førerløse køretøjer

Mobility as a service: Her bliver brugeren ultimativt sat i centrum for sin egen rejse, som således går fra at være transport til mobilitet. Dog er forretningsmodellen endnu ikke udrullet i fuld skala. I øjeblikket skyder nogle bemærkelsesværdige og fantastiske ordninger frem, hovedsagelig i Europa og i Mellemøsten. Det er en udvikling, der vil fortsætte, og inden længe vil vi se mobility as a service-ordninger i fuld skala for hele byer.

Læs om MaaS i denne artikel i The Guardian: Designing the next generation of transport platforms

ATKINS Intelligent mobilityCyber-sikkerhed og -forsvar: Globalt har dette område meget at håndtere på tværs af intelligent mobility. Nogle af de særlige udviklingsområder, som det er værd at holde et vågent øje med, er Blockchain teknologien og bilfabrikanternes aktiviteter for at beskytte deres biler og de dertilhørende data.

Læs artikel: Getting vehicle security basics right to build trust

Uanset om disse forudsigelser holder stik eller ej, så fortsætter udviklingen med svimlende hastighed, så det bliver svært at spå om, hvor vi komme hen med intelligent mobilitet. Men det bliver spændende at følge.

Læs mere om Intelligent Mobility hos Atkins

Deltag sammen med over 4000 andre i den globale IM-samtale på LinkedIn

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok