Menu
high speed, Sweden

Ostlänken starter en ny generation af jernbaner i Sverige

Den svenske jernbane står over for den største infrastrukturinvestering i moderne tid. Atkins, en del af SNC-Lavalin Group, har sammen med Rambøll fået til opgave at planlægge Ostlänkens strækning gennem Linköping, som bliver starten på første del af Sveriges kommende højhastighedsnet.

 

I dag leverer Atkins teknisk rådgivning og design til en række højhastighedsprojekter rundt om vi verden; bl.a. Storbritanniens omfattende High Speed 2 projekt (HS2) mellem London og Birmingham og den danske København – Ringsted bane, som åbner til sommer.

– Vi kan tilføre – ikke blot erfaringer fra store opgaver på nationalt plan, men også omfattende viden fra vores globale koncern – til projektet, som er den vigtigste udvikling af den svenske jernbane i nyere tid. Vi er stolte af den tillid, som Trafikverket har vist os, og vi glæder os til at arbejde side om side med vores partner Rambøll omkring den vigtige opgave, som reelt kan ses som en modernisering af Sverige, siger Johannes Erlandsson, adm. direktør for Atkins Sverige.

Efter planen skal der i alt etableres tre nye hovedlinjer, som forbinder Stockholm – Göteborg og Stockholm – Malmö i et højhastighedsnet. Rejsetiden Stockholm – Malmø anslås at blive 2,5 timer og Stockholm – Göteborg blot 2 timer.

Atkins’ del af Ostlänken-projektet, som løber over fem år, omfatter en feasibility study, VVM, jernbaneplan og systemdokumentation samt dokumentation for miljøprøvninger gennem det centrale Linköping. Hele projektet forventes afsluttet inden 2035.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok