Menu
Københavns Kommune planlægger i samarbejde med AKB og HOFOR skybrudsikring og rekreativ park, udendørs motionsfaciliteter m.m. i Scandiagade.

Park og skybrudssikring i Scandiagade

Københavns Kommune planlægger i samarbejde med AKB og HOFOR skybrudsikring og rekreativ park, udendørs motionsfaciliteter m.m. i Scandiagade. 1:1 landskab varetager totalrådgivningen i samarbejde med Atkins og Nueva.

 
Projektet omfatter anlæg af en ny rekreativ park i den midterrabat, der befinder sig i Scandiagade, mellem Sydhavnsgade og Borgmester Christiansen Gade i det gamle Sydhavnskvarter. I denne midterrabat, der er ca. 13 m. bred og 365 m lang, skal der anlægges en park, der kan fungere som et grønt mødested for beboerne Sydhavnen og et grønt strøg til den kommende metrostation på Mozarts Plads. Omdannelsen skal skabe mere lokal bynatur der højner biodiversiteten samt optage ca. 1.500 m3 regnvand ved skybrud.

Totalrådgiveropgaven omfatter borgerinddragelse, dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt og projektopfølgning. Som underrådgiver til 1:1 landskab, står Atkins for opgaverne vedrørende anlægsforhold for udformningen af skybrudsvej og aktivitetspark, herunder bl.a. hydrauliske beregninger for LAR-projektet og sikring at øget biodiversitet gennem udformningen af det nye byrum.

Københavns Kommune har nu udbudt anlægsarbejdet.

Illustration øverst: 1:1 landskab

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok