Menu
Jan Winkler fra Atkins Danmark og Martin Duus Havelykke fra Sund & Bælt Holding A/S modtog den prestigefyldte IABSE-pris i Outstanding Paper-kategorien. Prisoverrækkelsen foregik 5. september i New York.

Prestigefyldt international pris til Digital Image Correlation overvågning på Storebæltsbroen

Stort tillykke til Jan Winkler fra Atkins Danmark og Martin Duus Havelykke fra Sund & Bælt Holding A/S. I denne uge modtog de den prestigefyldte IABSE-pris i Outstanding Paper-kategorien i New York. Deres prisvindende tekniske artikel handler om brug af den banebrydende Digital Image Correlation teknik på Storebæltsbroen. Teknikken har potentiale til at ændre måden, hvorpå man overvåger tilstanden af brokonstruktioner over hele verden.

 
Digital Image Correlation er en danskudviklet, omkostningseffektiv metode til at overvåge den strukturelle tilstand af brokonstruktioner og andre typer af infra¬strukturkonstruktioner. Metoden bliver bl.a. benyttet på Storebæltsbroen og vækker nu også stor opsigt i udlandet.

Jan Winkler fra Atkins Danmark og Martin Duus Havelykke fra Sund & Bælt Holding A/S modtog den prestigefyldte IABSE-pris i Outstanding Paper-kategorien. Prisoverrækkelsen foregik 5. september i New York.
Martin Duus Havelykke fra Sund & Bælt og Jan Winkler fra Atkins Danmark modtog den prestigefyldte IABSE-pris i Outstanding Paper-kategorien. Prisoverrækkelsen foregik 5. september i New York.

En teknik med stort potentiale

Digital Image Correlation kræver modsat traditionelle overvågningsmetoder ingen overfladekontakt med den overvågede konstruktionsdel og kan overvåge på afstand. Teknikken fungerer ved hjælp af mønstergenkendelse og image correlation algoritmer, der beregner selv meget små pixel-bevægelser i billeder af konstruktionsdelen og omsætter dem til bevægelser, deformationer, spændinger eller kræfter inde i konstruktionen. Teknikken, der er udviklet i Atkins, kan bruges uafhængigt af konstruktioners størrelse og materiale.

Læs den prisvindende artikel

Se mere om Digital Image Correlation:

 

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok