Menu
Prototyper skal sikre bedre mobilitet i Region Hovedstaden

Prototyper skal sikre bedre mobilitet i Region Hovedstaden

Vi kender det alle. Det er myldretid, og trafikken er gået i stå på grund af vejarbejde. Hvordan kommer du nemmest frem, så du sparer både din tid og brændstof? For Gate 21 udvikler vi to prototyper, som med brug af data kan hjælpe os alle nemmere igennem trafikken.

 

De to prototyper skal vise muligheder for, hvordan bilister kan informeres bedre under vejarbejde og forudsige, på hvilken måde trafikken vil bevæge sig, når byen ændres. Eksempelvis hvad betyder det for trafikken i området, hvis en kommune bygger et nyt supermarked eller er i færd med at udvikle en ny bydel?

Pilotprojekterne er del af Gate 21-projektet Den Regionale Datahub. Det er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og LOOP CITY-kommunerne med i alt 20 deltagende kommuner. Alle løsninger, som testes i projektet, er et svar på en udfordring eller problemstilling, som mindst to af kommunerne i Den Regionale Datahub sidder med.

Intelligente løsninger som kan løfte mobiliteten i kommunen

Johan HartnackData skal bruges til at udvikle løsningerne, som kan hjælpe kommunerne med de udfordringer, som de sidder med i dag på mobilitetsområdet. Og det er målet, at løsningerne på sigt skal kunne udbredes til flere kommuner.

”Vi kan bruge intelligente mobilitetsløsninger til at løfte nogle af de demografiske udfordringer, som de danske kommuner sidder med i dag og i de kommende år. Her skal vi kigge på værktøjer som dataanalyser, GIS og machine learning – værktøjer der skal lette beslutningsprocessen i en kommune. I Den Regionale Datahub udvikler vi to prototyper. Og i begge tilfælde er vi meget opmærksomme på, at der er løsninger, som ikke kun virker i én kommune, men som kan skaleres til flere kommuner,” siger Johan Hartnack, afdelingschef, SNC-Lavalin Atkins.

Læs mere om projekterne, som skal sikre bedre mobilitet i Region Hovedstaden

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok