Menu
Atkins' kontor i Ørestad

Risikoekspert 10 år i Atkins

10 år er gået, siden Dorte Wang startede som afdelingschef for Risk Management i Atkins. Det har været en periode, hvor afdelingen har været i rivende udvikling. I dag tæller Risk Management knap 45 specialister, som beskæftiger sig med risiko- og sikkerhedsanalyser og validering, primært på jernbaneområdet.

Dorte Wang, afdelingschef, Risk Management

Dybt engageret i sikker transport

Sikkerhed har været den røde tråd gennem hele Dortes karriere; særligt inden for luftfart og jernbane. Efter studentereksamen fra Tårnby Gymnasium var drømmen at blive flyveleder. Det blev til 3 år som flyvelederelev, før Dorte lagde kursen om og startede på civilingeniøruddannelsen på DTU. Da hun i 1996 blev civilingeniør fra Institut for Matematisk Modellering havde hun allerede et job på hånden hos Integra Consult i Vedbæk. Her arbejdede hun med risikostyring og -analyser relateret til luftfart, og efterhånden blev det til en stilling som afdelingschef for Safety, Security and Risk.

Siden 2009 har Dorte stået i spidsen for udviklingen af Atkins’ risk management-område, som er vokset betydeligt i denne årrække. Når Dorte ikke er at finde på kontoret i Ørestad, bruger hun blandt andet tiden på at holde sin matematiske hjerne i gang med ugentlige bridgeturneringer.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok