Menu
SNC-Lavalin Atkins

Tak for et godt 2018

Julefreden begynder snart at sænke sig, og året nærmer sig sin afslutning. Det er med glæde, vi ser tilbage på, hvordan vi har været med til at skabe nogle af de intelligente og bæredygtige mobilitetsløsninger, der bliver så vigtige for vores fælles fremtid.

 
I 2018 blev det nye it-baserede signalsystem ERTMS sat i drift på banestrækningen mellem Lindholm – Frederikshavn, motorvej E45 mellem Skanderborg og Aarhus blev udvidet med to ekstra spor – alt imens vejen var i drift – og Frederikssundsbanen blevet renoveret og genåbnet til tiden. Vi har været med til at muliggøre dette. Vi har også været med til at genskabe en masse oprindelig natur og udvikle løsninger, som beskytter vores byer imod konsekvenser af klimaforandringerne. Heriblandt er en ny rekreativ park kombineret med skybrudssikring, som er på vej i Københavns Scandiagade.

Fremtidens transport er førerløs. Og 2018 blev året hvor Danmarks første førerløse bus blev taget i brug på Sjællands Universitetshospital i Køge. Som assessor på projektet er det vores opgave at levere en uvildig og uafhængig færdselssikkerhedsmæssig vurdering. Vi er glade for at have vundet samtlige af de indtil videre 3 offentlige udbud om assessering på førerløse trafikprojekter i Danmark.

Tak for et godt år. Vi glæder os til at fortsætte med at hjælpe infrastrukturen videre i 2019.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok