Menu
Kontor

Tillykke til Johan Stranddorf

Den 31. juli 2020

Fredag den 31. juli fylder direktør for Engineering i Atkins Johan Stranddorf 60 år. Stort tillykke fra alle os i Atkins.

 

I over 20 år har Johan Stranddorf varetaget adskillige ledelsespositioner på jernbaneområdet i et tæt samarbejde med tekniske fagspecialister, projektledere med flere, i ind- og udland med fokus på projektleverance, salg, forretningsudvikling og ledelse. Ud over sine sammenlagt 12 år hos Atkins, har Johan bl.a. været chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane og varetaget forskellige lederstillinger hos Banedanmark. Blandt de aktuelle og nyere projekter, hvor han har spillet en vigtig rolle, er Cityringen for Københavns Metro, fornyelse af Køge Bugt-banen og Banedanmarks Signalprogram.

Uddannelsesmæssigt har Johan en baggrund som civilingeniør fra DTU, hvor han i 1989 også afsluttede sin ph.d. I 1995 tog han HD i Organisation fra Copenhagen Business School.

Når han ikke er at finde på Atkins’ kontor i Ørestad, tilbringer han tiden sammen med sin hustru og sine to voksne døtre. Han holder særligt af at ro kajak, spille tennis og agere handyman i sommerhuset, hvilket der har været gode muligheder for denne sommer.

 

Johan Stranddorf
Johan Stranddorf, direktør for Engineering i Atkins
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok