Menu
Tre tendenser inden for bynatur

Tre tendenser inden for bynatur

Naturen er ikke længere forbeholdt det naturlige landskab, der ligger uden for bygrænserne. Den er rykket helt ind i den tætte by, og i stigende grad tænkes bynaturen ind som en integreret del af byudviklingen. Og det er der flere gode grunde til.

 

Bynatur giver mange kvaliteter til byen og borgerne. Den er et pusterum fra byens hektiske liv, den er identitetsskabende, og fordi den er organisk og ændrer sig over tid, giver den variation og bryder de hårde flader i byens gader og byrum. Mange oplever følelsen af at have en slags relation til naturen, man husker eksempelvis det gamle egetræ som det sted man altid mødes med sin ven eller engen i parken som rammen om sin fødselsdag. Her giver arkitekt i Atkins Danmark Jaron Brender sine bud på tre aktuelle tendenser inden for bynatur.

# 1 Grønne korridorer giver rum til biodiversitet

Biodiversitet er blevet en vigtig faktor at forholde sig til og indtænke i byudviklingen, for på verdensplan er antallet af både dyre- og plantearter faldende. Det er blevet til et samfundsansvar, og i et forsøg på at modvirke tendensen og sikre, at der ikke forsvinder flere arter, skal både byerne og de landområder, der grænser op til byerne, udformes, så de er med til at løfte opgaven.

I 2011 vedtog man i Københavns Kommune ’Plads til naturen – strategi for biologisk mangfoldighed i København’. Her er det netop hensigten at have fokus på biodiversitet gennem dedikerede, målrettede projekter, men også et fokus på at indarbejde det i nye anlægsprojekter. Det skulle både gælde for offentlige byrum som gader, parker, pladser og større naturområder, men også for private projekter.

– En del af dette arbejde går ud på at sikre, at arterne kan sprede sig. For der er enormt mange barrierer for dyr og planter. Større, sammenhængende byområder og infrastruktur som motorveje og jernbaner er nogle af de helt store udfordringer, så derfor handler det om at få skabt grønne korridorer, hvor plante- og dyrelivet kan spredes og bevæge sig på en naturlig måde. Som en ekstra gevinst, opstår der muligheder for at udvikle ny bynatur til gavn for os mennesker, forklarer Jaron.

# 2 Klimasikring giver mulighed for mere bynatur

De seneste 10-15 år har der været et stigende fokus på klimasikring af byer over hele verden. I Danmark bruges dette som en mulighed for at anlægge ny eller videreudvikle på den allerede eksisterende og rekreative bynatur.

– Etableringen af LAR-anlæg, lokal afledning af regnvand, i byerne giver muligheder for at forskønne eller skabe nye opholdssteder. Et godt eksempel, er Scandiagade i Københavns Sydhavn, hvor vi har bidraget med teknisk rådgivning. Her bliver en, grøn midterrabat omdannet til rekreativ park med nedsivningsbassiner. Klimasikringsprojektet giver samtidig mulighed for at etablere ny, varieret bynatur med plads til ophold og leg, fortæller Jaron og fortsætter:

– Et andet eksempel er det nye bykvarter Carlsberg Byen, som er planlagt med integrerede LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand, Red.) og afledning af regnvand uden om traditionel kloakering. I forbindelse hermed skal Enghaveparken, som netop nu renoveres, kunne optage meget store mængder regnvand, men stadig bevare sin særlige plads som grønt åndehul for beboerne på Vesterbro.

3 # Suburbane byområder med ansigtet vendt mod naturen

Rundt om de største danske byer udvikles for tiden nye forstadsområder. Fælles for flere af dem er, at de i stigende omfang bliver designet og planlagt i naturen og med en høj grad af integreret bynatur. Enten ved at det naturlige landskab og bevoksning bevares og integreres i den nye bebyggelse, eller ved at bebyggelsen etableres med en stor andel af nyanlagt ’naturligt’ landskab.

– Jeg tror, at det kan hænge sammen med, at vores liv og hverdag bliver mere og mere fyldt op, effektiviseret og skemalagt. Det gælder både arbejdsliv og fritid med sociale medier, digitale platforme og skærme af enhver slags. Jeg mener, at det afføder en slags modreaktion, hvor man får lyst til at omgive sig med noget mere autentisk og naturligt. Urbanisering betyder jo, at man flytter mod byområderne. Ikke nødvendigvis ind til den tætte by, men måske i højere grad i periferien, hvor man kan have oplevelsen af, at leve med og i naturen, forklarer Jaron og uddyber:

– Eksempler på disse suburbane byområder er Nye ved Aarhus og Nærheden ved Hedehusene. Her er der en høj grad af naturlighed i planlægningen af de grønne områder. Men også planlægningen og designet af byggeriet gør brug af ’naturlighed’ som virkemiddel. Der er diversitet i såvel boligarkitekturen som i rummene mellem husene, der er lange kig og nære, intime rum. Med andre ord kan man sige, at det er en form for afspejling af naturen, når vi skaber disse nye byområder.Jaron Brender

Hvordan vil I gøre jeres by eller lokalområde grønnere?

Vi vil meget gerne høre om jeres projekter og diskutere, hvordan bl.a. bynatur kan blive en del af det. Hvis I kunne være interesseret i dette, så kontakt Jaron Brender og hør mere: jaron.brender@atkinsglobal.com.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok