Menu
Alliancer Atkins

Hvordan skaber du bedre projekter gennem mere tillid?

Befinder vi os i en regulær tillidskrise, hvor gensidig kontrol har taget overhånd på danske infrastrukturprojekter? Ny projektmodel vil erstatte kontrol med tillid og frigøre projektets fulde potentiale: I England blev et alliance-projekt løst på budgettet og halvandet år før deadline.

 

I sommeren 2016 modtog et omfattende fornyelsesprojekt hos Network Rail, som er briternes svar på Banedanmark, en innovationspris fra Storbritanniens banebranche. Projektet blev afsluttet på budgettet, uden store konflikter – og hele 18 måneder før deadline.

Projektets parter er ikke i tvivl. Succesen kan i høj grad tilskrives projektets alliance-model, der gør op med dogmet om kontrol og dokumentation og i stedet sætter rammer, der fokuserer på et tæt, tillidsfuldt samspil.

Djon Lind Andersen, AtkinsDyr dokumentation

Formålene med dokumentation og kontrol i store infrastrukturprojekter er grundlæggende sympatiske – de skal sikre deadlines, økonomi og kvalitet. Men hvornår tager kontrollen overhånd og bliver på bekostning af den gode, agile proces, der giver plads til kreativitet og innovation?

– Risikoen er, at dokumentation og kontrol bliver et formål i sig selv og ikke tjener projektet og dets formål. Det er ofte en dyr øvelse at indsamle, behandle og formidle den efterspurgte dokumentation, som også kan risikere at skade en ellers god samarbejdsrelation, forklarer Djon Lind Andersen, der er Project Delivery Director i Atkins og formand for Dansk Projektledelse.

Fra samarbejde til samspil

Djon Lind Andersen argumenterer for en projektmodel, der bevæger sig fra det typiske samarbejde og over i samspil. Distinktionen lyder beskeden, men forskellen er markant. Den såkaldte Pure Alliance-model adskiller sig fra andre samarbejdsformer ved at parterne indgår et partnerskab, der deler de fleste risici, som er forbundet med projektet. Partnerskabets fokus er at finde frem til de løsninger, der løfter projektet – ikke at pålægge hinanden ekstraomkostninger gennem dokumentation og kontrol.

– I et projekt, der løses i samspil, arbejder alle involverede parter sammen i ét team. Modellen bygger på åben og tillidsfuld dialog i forhold til projektets mål – også når målene eller omstændighederne ændrer sig.

Det medfører en langt højere grad af kreativitet, økonomisk ansvarlighed og innovation, end de mere klassiske samarbejdsformer, der bygger på kontrol og langsigtede planer, uddyber Djon Lind Andersen.

Ét team bygget på tillid og god kemi

Opskriften på det gode projekt er altså klar. I alliance-modellen er det afgørende at prioritere tid til at sætte det helt rette team, hvor høj faglighed og god kemi går hånd i hånd. På den måde sikrer modellen et stærkt fundament for et tillidsfuldt projektarbejde.

Og det var netop det, Network Rail gjorde, da de sammen med Laing O’Rourke, VolkerRail og Atkins igangsatte det prisbelønnede fornyelsesprojekt på den britiske West Coast Main Line. Ved at skabe nogle rammer, der tillod rådgivere, entreprenører, leverandører og bygherre at sidde sammen og arbejde som ét team med ét fælles formål, frigjorde de hele teamets fulde potentiale – og høstede værdien i form af en kreativ, kosteffektiv og prisvindende projektløsning.

Vil du lære, hvordan du kan skabe bedre projekter gennem mere tillid?

Onsdag den 10. maj kl. 15.00-17.00 holder Atkins et gå hjem-møde under overskriften ”Er der tale om tillidskrise i projekter?” 

Her vil blandt andre Djon Lind Andersen udfolde, hvordan branchen kan bevæge sig fra kontrol til tillid – og hvad værdien af et sådant paradigmeskifte er.

Se, hvordan du tilmelder dig

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre siden og din brugeroplevelse. EU's regler om brug af cookies forpligter os til at bede om dit samtykke til at gemme dine informationer om dit besøg på siden. Vil du acceptere dette? Ok