
Ibrugtagning
Vi har markedets største erfaring med ibrugtagning af jernbanetekniske anlæg, og vi kender både de tekniske grænseflader og områdets leverandører. Med vores specialister på stedet kan vi finde de sikkerhedsmæssigt mulige løsninger og med det samme implementere dem i samarbejde med byggeledelsen – for således at sikre tog til tiden.
Det team, som kunden ønsker til det specifikke projekt, udlåner vi som ressource. For at sikre en ensartet ydelse til bygherren, ledes teamet af en erfaren projektleder fra vores afdeling for Projekt- og byggeledelse i Atkins.
Sikringsanlæg
Vi har et erfarent team af specialister, der kan varetage de forskellige roller ved ibrugtagning af sikringstekniske anlæg såsom ibrugtagningsansvarlig, ibrugtagningsleder, afprøvningsleder, konstruktør og validator på stedet.
Vi kan deltage i hele processen fra planlægning til den endelige tillysning, herunder bidrage til planlægningen (drejebog), arbejdsplaner, sikkerhedsplan og validering.
Fjernstyring
Når der skal ændres i fjernstyringsanlæg, kan vi hjælpe med afprøvningsopgaver gennem massetest og tillysning. Vi kan varetage rollerne som bygherrerådgiver i forbindelse med planlægning af testen og afprøvningsleder ved selve testen. Under testen kan vi endvidere stille med afprøvningsfolk til sikringsanlæggene.
Køreledningsanlæg
Når en bygherre eller driftsleder skal sætte køreledningsanlæg i drift, kan vi assistere – fx med at deltage i planlægningen af idriftsættelsen, den elektriske afprøvning, deltage i kontrolkørsel og indhente dokumentation.
Inden køreledningsanlægget kan afprøves og sættes i drift, kan vi gennemgå anlægget, så eventuelle fejl kan rettes, og processen frem imod den endelige overdragelse til drift forløber så gnidningsfrit som muligt.
Vi er med til at realisere tidens mange spændende baneprojekter. Her er nogle af dem.
>Læs mereLæs om vores internationale projekter, artikler m.m. på baneområdet.
>RailDet laver vi på jernbaneområdet.
>Hent faktaarktet Bane, Kort fortaltHenrik Sardal
Afdelingschef, Project Delivery