
GIS og IT
GIS (geografiske informationssystemer) er et fremragende værktøj til analyse, visualisering og formidling af data, der kan forankres geografisk. Atkins har stor ekspertise i rådgivning og systemudvikling inden for GIS og har erfaring fra et bredt udvalg af GIS-projekter i Danmark og internationalt.
Når GIS integreres med andre it-systemer opnås en synergi, der kan være af stor værdi for virksomheder, privatpersoner og offentlige myndigheder; eksempelvis i kommunikationen med borgerne via hjemmesider og apps.
Vores alsidige team af it-arkitekter, udviklere og web-designere har tilsammen den ekspertise, der skal til for at levere komplette it- og GIS-løsninger; herunder softwareudvikling, implementering, test, migrering af data, usability, uddannelse, løbende support, vedligeholdelse, rådgivning m.m.
Åben dialog om skræddersyede løsninger
I Atkins har vi en innovativ tilgang til GIS, og vi er altid parate til sammen med kunden at finde nye anvendelser for teknologien, fx gennem open source. Vi er ikke forpligtet til at anvende én bestemt GIS-platform eller på forhånd fastlagte metoder. Det giver os frie hænder til fuldt og helt at tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov og således levere det skræddersyede resultat, der bedst muligt understøtter kundens forretning.