
Rådgivning om digitalisering
Vores rådgivning om digitalisering kan omfatte alt fra behovsafklaringer til udarbejdelse af GIS- og digitaliseringsstrategier, hvor vi kan trække på vores brede faglighed. Ud over den faglige bredde og dybde er vores uvildighed en væsentlig styrke. Vi anbefaler den teknologiske løsning, der bedst afspejler vores kunders behov og eventuelle strategiske retningslinjer.
Vi er specialister i at få forretning og teknik til at mødes og kan kommunikere på alle organisatoriske niveauer fra tekniker til topledelse. Ligeledes navigerer vi nemt i offentlige beslutningsstrukturer, så projektets interesser på bedst mulig måde opnås inden for de politiske rammer.
Processen er helt afgørende for det gode resultat
En gennemtænkt proces er afgørende for, at digitaliseringen bliver en succes. Vi har særligt fokus på at inddrage relevante interessenter for at skabe ejerskab i organisationen og få den nødvendige viden stillet til rådighed for digitaliseringsprojektet. I processen sørger vi for en god balance mellem at nå de fastsatte mål inden for de tidsmæssige og økonomiske rammer og samtidig give plads til innovative input og organisatorisk forankring. Vi udfordrer gerne de eksisterende processer, hvor det vil give et kvalitetsløft eller en optimering.
Vores rådgivning tager afsæt i et metodisk rammeværk, hvorfra vi skræddersyr en proces til det enkelte projekt med udvalgte og tilpassede metoder.
Vi stiller vores ekspertviden til rådighed inden for: It-arkitektur, usability, datakendskab, analyser, markedsviden, governance, markedsføring og strategisk indsigt. Herudover har vi en særlig stor ekspertise inden for GIS.
Vores rådgivning kan bl.a. indbefatte:
- Behovsafklaring
- Analyser af arbejdsgange og forretningsprocesser
- Vurdering og anbefalinger af it-platformen
- Udbudsrådgivning
- Markedsundersøgelse
- Brugertest inden for usability
- Facilitering af workshops og seminarer
- Udarbejdelse af strategier og handleplaner
- Uddannelse.