10. august 2021 –

Med avanceret software kan rådgivervirksomheden Atkins simulere menneskers færden i travle områder og dermed forudse flaskehalse og problemområder på fx togstationer. Det åbner helt nye muligheder for at dimensionere og designe langtidsholdbare fysiske anlæg, som tager højde for befolkningstilvækst, pladsmangel og kritiske hændelser som epidemier.

Med covid-19 kom myndighedernes krav om social afstand i bl.a. offentlige bygninger og offentlig transport. Først var kravet 1 meter. Så blev det udvidet til 2 meter.

Men hvordan håndterer man et afstandskrav på travle stationer, hvor de fysiske rammer sætter naturlige begrænsninger? Og hvordan sikrer man både en behagelig rejseoplevelse med plads til afstand og en rentabel togdrift med flest mulige passagerer?

Det kan konsulent og transportplanlægger i Atkins Danmark, Basthiann August Bilde, være med til at svare på. I et studie, han har gennemført på DTU sammen med professor Steven Harrod og sin medstuderende Morten L. Andersen, har han ved hjælp af modellerings-værktøjet Bentley Legion simuleret, hvad der skete med passagerflowet på tre stationer i den københavnske metro, da afstandskravet blev implementeret.

Værdifuld viden om menneskelig adfærd

For at få de mest nøjagtige resultater har de fodret den avancerede software med detaljerede data om adgangsforhold, perronernes udformning, den fysiske indretning og selvfølgelig om passagererne. For hvor meget fylder et gennemsnitligt menneske egentlig? Og hvor hurtigt går en person, når pladsen er trang?

”Det er enormt komplekst at modellere menneskelig adfærd, men det giver os værdifuld viden om de krav, en pandemi som covid-19 stiller til de fysiske rammer. Man kan jo ikke bare udvide tunnelrør og underjordiske metroperroner, hvis der opstår behov for mere plads. Derfor er det en kæmpe fordel at kunne simulere forskellige scenarier og belastninger, som anlægget skal kunne klare – så kan man forebygge problemer og afhjælpe dem med fx adfærdsregulering, ændringer i indretningen og lignende,” siger Basthiann Bilde.

Holdbart og bæredygtigt bygningsdesign

Han peger på, at modelleringen også er et unikt værktøj i forhold til planlægningen af nye anlæg.

”Når vi kan forudse flaskehalse og problemområder i forbindelse med forskellige scenarier, ved vi også, hvor vi skal bygge bredere perroner, tilføje en rulletrappe eller designe særlige løsninger for at undgå kapacitetsproblemer og få folk så smidigt og sikkert som muligt gennem anlægget. Det samme vil gælde for andre typer byggerier – fx stadions og koncerthuse – hvor mange mennesker samles og nemt skal kunne komme ind og ud. Det handler om at skabe et holdbart bygningsdesign, der også fungerer om 30 eller 50 år,” siger Basthiann Bilde.

Bedre flow under covid-19

Modelleringen af afstandskravets betydning i den københavnske metro viste, at restriktionerne under covid-19 førte til et bedre passagerflow. Godt nok skulle folk bruge mere plads, men på den travleste af alle stationerne, Nørreport, faldt passagertallet til nærmest det halve af normalen under epidemien. Det gav mindre trængsel og bedre betingelser for at holde afstand.

Studiet viste også, at metroen med et passagertal på 75 % af det normale (baseline 2019) oplevede et passagerpres, der kunne sammenlignes med situationen før covid-19.

”I metroen er det vigtigt at opretholde et passende serviceniveau og sikre en tryg og behagelig rejse, men samtidig skal der være passagerer nok til, at det er økonomisk bæredygtigt. Den balance kan vi finde ved at simulere forskellige scenarier,” siger Basthiann Bilde.

Afgørende for dimensionering

Herhjemme er Atkins Danmark blandt de allerførste, der anvender den avancerede modellerings-software til at skaffe sig viden om de krav og situationer, som både eksisterende og fremtidige infrastrukturanlæg skal kunne håndtere.

”I Danmark er det helt nyt og banebrydende at se bygningsdesign på denne måde, men det er en anskuelse, der vinder frem, og den kan blive afgørende for, hvordan vi i fremtiden dimensionerer og designer byggerier og anlæg. Byerne vokser, befolkningstallet stiger, pladsen er trang, og vi bygger mere tæt og kompakt. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi etablerer velfungerende og komfortable bygninger og byrum, der også er bæredygtige – både i forhold til økonomi og fremtidige scenarier. Det kan modelleringen hjælpe os med at sikre,” siger Basthiann Bilde.

Foto: Jeppe Carlsen