24. marts 2021 –

2021 er europæisk jernbaneår. Formålet fra EU’s side er at fremhæve jernbanen som et bæredygtigt, smart og sikkert transportmiddel. Men hvilken rolle skal jernbane indtage i Danmark og i Europa i fremtiden – og hvilke slag skal vindes, hvis den skal blive et reelt og attraktiv alternativ til bil og fly. Det giver Ute Stemmann, gruppeleder i Atkins, her en række bud på.

Europas jernbaner er gamle. De første blev bygget for ca. 200 år siden, og de fleste har mindst 100 år på bagen. Dengang de kom til, stod de som stolte symboler på fremskridt og modernitet – og en vigtig drivkraft for handel og økonomisk vækst i Europa. Her i jernbanens år kan vi spørge os selv, hvilken rolle vi ønsker, at jernbanen skal have i fremtiden. Kan den blive en ny drivkraft for udvikling af grøn vækst i Europa?

Der er naturligvis investeret i banen de seneste 100 år, og spor, systemer og tog er blevet opgraderet – men desværre i årtier slet ikke i en takt og i et omfang, der gør, at jernbanen i dag kan fremstå som en topmoderne løsning til transport af gods og personer gennem hele Europa.

Ved at erklære 2021 for europæisk jernbaneår vil Europa Kommissionen sætte fokus på jernbanens styrker, herunder at jernbanen er en grøn og sikker transportform. Den skal også være smart og praktisk, og her er der fortsat et stykke vej til, at jernbanen for alvor kan konkurrere med biler og fly.

Punktlighed i Schweiz

Hvordan bliver jernbanen så mere attraktiv? Man behøver ikke kigge længere end til Schweiz, som mange mener, har verdens bedste jernbane. Togene lever op til schweizernes ry for at være punktlige og ankommer på sekundet. Og også prismæssigt er det en konkurrencedygtig transportform. Succesen skyldes, at Schweiz har investeret ikke alene mange penge, men at man har gjort det ud fra en sammenhængende plan.

Hvis det øvrige Europa, herunder Danmark, skal opnå samme succes, er der fem vigtige kampe, der skal vindes, så jernbanen i Europa bliver en foretrukken transportform:

1. Lav gennemførte strategiske satsninger

I Danmark har vi været mange år om at træffe gode beslutninger om jernbanen, men vi er på rette spor med investeringerne i det nye signalsystem, elektrificering og nye tog. Alligevel bliver det ikke en fuldbyrdet strategisk satsning, hvis der opstår lappeløsninger undervejs; fx hvis man på den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted ikke kan udnytte den høje hastighed, fordi man ikke har de rette tog til det. Det vil være med til at amputere jernbanens appel.

2. Sæt fuld fart på interoperabiliteten

Udviklingen for at opnå interoperabilitet bør foregå i et hurtigere tempo, end det sker i dag – så europæerne kan sætte sig i et tog ethvert sted i Europa og komme til andre lande, hurtigt og let, uden at skifte tog. For toget er en meget behagelig og attraktiv transportform, hvor man får en unik mulighed for at opleve Europa, afstandene og landskaberne.

3. Og også mere fut i elektrificeringen

Elektrificering af jernbanen bør også speedes op. El-tog fremmer den grønne omstilling af jernbanen og fører til en mere pålidelig togdrift. Det hænger tæt sammen med interoperabilitet; jo større en del af jernbanen, der bliver elektrisk, jo lettere bliver det at sikre, at tog kan køre på flere landes spor. I Danmark er elektrificering efterhånden godt på vej med Banedanmarks elektrificeringsprogram og DSB’s nye togindkøb over de kommende år.

4. Vær opmærksom på, at jernbanens appel ikke kun handler om infrastruktur

Det skal være nemt at vælge toget, fordi mennesker fravælger besværlige løsninger, hvor det ligner et forhindringsløb at købe billetter, skifte tog, finde en køreplan. Derfor er tiltag, der støtter den gode adfærd nødvendige; fx gode apps, der viser og kobler mulige transportformer og optioner. Mennesker vil heller ikke stå og fryse på en trist perron – det handler derfor også om at gøre stationer til en oplevelse med kunst, musik og forretninger. Herudover skal stationerne i højere grad betragtes som trafikknudepunkter, hvor man som rejsende nemt kan skifte transportform, så cyklisme, parkering, delebilsordninger, adgang til bus og letbane m.m. nemt bliver en del af en kombinationsrejse.

5. Togrejsen skal være mere behagelig end konkurrerende transportformer

Mennesker har heller ikke stor lyst til at stå op hele rejsen i et fyldt tog – især ikke hvis det hverken er billigere eller hurtigere. Når det gælder tidsforbrug og pris er toget i dag ikke konkurrencedygtigt på de lange distancer sammenlignet med en flyrejse. Hvis passagerantallet skal øges, må komforten forbedres, så toget bliver den mest behagelige transportform. I Europa vil man gerne genoptage langdistancetransport med bane i form af nattog. Og her er en oplagt mulighed for at vinde på komforten; kan man vågne veludhvilet op ved ankomsten til en ny europæisk by, rykker det konkrete antal timer, der blev brugt på rejsen, i baggrunden.

Ingen af kampene vil være nemme at vinde. Det kræver benhård prioritering, brede alliancer og nytænkning, der for alvor sætter passagererne – læs: kunder – og bæredygtige løsninger i centrum. Det er derfor en opfordring til at melde sig ind i debatten og for alvor at bruge jernbanens år til en diskussion af, hvad vi egentlig vil med jernbanen i Danmark og i Europa, og om vi er villige til at tage de slag og investeringer, det i virkeligheden kræver.