Projektfakta

Metrolinjen M3 Cityringen har fået gigantisk betydning for mobiliteten i det centrale København. Gennem 11 år var SYSTRA (dengang Atkins Danmark) bygherrerådgiver på metroprojektet, der er blandt de mest avancerede i Europa.

Beskrivelse af projektet

September 2019 kunne københavnerne første gang bevæge sig ned i byens nye underjordiske ringbane med 17 stationer og 39 fuldautomatiske, førerløse tog, der nu gør det væsentligt lettere at komme hurtigt rundt mellem byens centrale knudepunkter.

I joint venture med Rambøll har SYSTRA leveret al bygherrerådgivning vedrørerende transportsystemet. Dette omfattede alle banetekniske discipliner, herunder spor, kørestrøm, togkontrolsystemer, passagerinformationssystemer samt videoovervågning, SCADA-anlæg, kommunikationssystemer og det rullende materiel. Endvidere omfatter rådgivningsopgaven et 80.000 m2 kontrol- og vedligeholdelsescenter med “state-of-the-art” betjeningsrum.

Som bygherrerådgiver var vi med fra start til slut – fra udarbejdelse af udbudsmateriale og evaluering af leverandørtilbud til granskning af leverandørens design og gennemførelse af afprøvninger og ibrugtagning.