Projektfakta
Kunde
Søfartsstyrelsen
Projektperiode
2019-2021
Formål
Havplanen skal udgøre grundlaget for koordinering af de mange forskellige anvendelser af havarealerne omkring Danmark og således understøtte betingelserne for bæredygtig udvikling og udnyttelse af vores havressourcer.
Lokation
Online

Danmark fået sin første havplan, som nu er sendt i offentlig høring. Havplanen er udstedt som en digital bekendtgørelse, hvilket betyder, at du kan finde den retligt gældende information om både havplanens indhold og høringer på havplan.dk.

Beskrivelse af projektet

Vi er stolte af at være systemleverandør for Søfartsstyrelsen med ansvar for udvikling og implementering af havplanens digitale platform.

Havplanen skal udgøre grundlaget for koordinering af de mange forskellige anvendelser af havarealerne omkring Danmark og således understøtte betingelserne for bæredygtig udvikling og udnyttelse af vores havressourcer.

Med havplanen er det første gang, at juridisk gældende informationer udelukkende gøres tilgængelig i digital form. De geografiske data indlæses fra Søfartsstyrelsens GIS-miljø og bliver præsenteret i portalen sammen med de tilhørende forskrifter. Således kan man orientere sig i, hvilke regler der gælder i et givent geografisk område på havet, og deltage i selve høringsprocessen omkring planen.

SYSTRA (tidligere Atkins Danmark) står bag design, udvikling, kvalitetssikring af data samt test og idriftsætter portalen til visning af de gældende planinformationer. Løsningen er baseret på SYSTRAs cFlow-platform og er udviklet med fokus på størst mulig brugervenlighed, driftsstabilitet og sikkerhed.

Nomineret til Geodataprisen

Den digitale havplan var nomineret til Geodataprisen 2021 – både til juryprisen og publikumsprisen. Lanbrugsstyrelsen vandt prisen med projektet om satellitkontrol af landmændenes marker – stort tillykke!