Førerløs trafik

Vi står på tærsklen til en tid, hvor ny brug af data og teknologi vil forandre hele måden, vi tænker transport og mobilitet. For Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har Atkins udarbejdet en analyse, hvor vi klarlægger, hvorvidt og hvordan geodata kan spille en rolle for driften af fremtidens førerløse trafik i Danmark.

Analysen skulle danne grundlag for en vurdering af, om SDFE har geospatiale data, der understøtter driften af førerløse biler, og derved en afklaring af en potentiel rolle for SDFE i fremtidens førerløse trafik. Således var fokus at fremhæve geospatiale data, der anvendes i forbindelse med drift af førerløse biler og sammenligne disse med data i SDFE. Analysen omfattede undersøgelse af internationale løsninger, screening af geospatiale data anvendt til drift af førerløse biler samt perspektiver ved relaterede aktiviteter.

PROJEKT-FAKTA
Kunde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE)
Projektperiode: 2017 – 2018
Ydelser:
  • Data-analyser
  • Undersøgelse af internationale løsninger
  • Screening af geospatial data
  • Perspektiver på relaterede aktiviteter